AGNI – fordøjelsesilden

Det handler alt sammen om den ild (agni) som styrer forbrændingsprocessen i din krop, nemlig din fordøjelse, og indenfor ayurveda kaldes den ild for “Jatharagni”.

Fordøjelsen er en af hovedårsagerne til balance eller ubalance. Din fordøjelse sørger for at din krop nedbryder den føde du indtager og omdanner den til næring i din krop og derefter udskiller restprodukter. Det er et intelligent system, som arbejder helt fra du begynder at tygge din mad, til når du udskiller de restprodukter du ikke har brug for.

Når kroppens fordøjelse ikke fungerer optimalt, er vores krop virkelig smart indrettet. Den kommunikerer direkte med dig, og det kræver kun at du begynder at lytte til de signaler den sender dig. En stor del af opgaven handler nemlig om at lære at observere og lytte, og opdage årsag og sammenhæng. Intet menneske er præcist som dig, så derfor kræver det at du bliver din egen indre detektiv. De symptomer du oplever kan nemlig stamme fra noget helt andet end hvad naboens symptomer handler om.

Indenfor ayurveda findes der 3 typer af agni (fordøjelsesild)

  1. Visam agni: kan oversættes med u-fordøjelse. Altså det vi indtager bliver ikke fordøjet ordentligt, og ses som hovedregel ved Vata ubalancer. Du finder oversigten over mulige vatasymptomer her.
  2. Tikshna  agni: er en fordøjelsesild der er overagtiv, altså brænder meget kraftigt, og ses som hovedregel ved Pitta ubalancer. Du finder oversigten over mulige pittasymptomer her.
  3. Manda agni: Er en fordøjelse som er sløv, altså mangel på appetit, og en følelse af tyngde i maven, selvom det er længe siden måltidet blev indtaget. Manda agni ses som hovedregel med Kapha ubalancer. Du finder oversigten over mulige kaphasymptomer her.

Sama agni – når fordøjelsen er i balance. Sama agni er den mest optimale form for fordøjelse, det er en fordøjelse i balance. Det er en konstant fordøjelse, der ikke fluktuerer. Toiletbesøget er en til to gange om dagen, oftest morgen. Sindet er klart og kroppen er næret og fungerer optimalt. Der produceres små mængder af affaldsstoffer, som let transporteres ud af kroppen.

Hvad kan tegnene være på en fordøjelse som ikke er i balance

Når en fordøjelse enten er for langsom eller for ustabil, sker der det i kroppen at der bliver produceret større mængder af restprodukter, altså produkter din krop ikke har kunne optage, og derfor skal af med igen. Fungerer udskillelsessystemet/fordølesen dårligere, så bliver disse ikke fjernet ordentligt fra kroppen, og de bygger sig op. Kroppen oplever dette som giftstoffer, og ophober dem, forskellige steder i kroppen, hvilket kan vise sig på forskellig måde.

  • Belægning på tungen: hvidt, gult, slim
  • Dårlig ånde og kropslugt
  • Ufordøjet mad: bøvse og prutte (grim lugt, eller lugt af mad), oppustethed
  • En meget tung oplevelse efter at have spist, søvnighed
  • Voldsomme følelsesudbrud
  • Svært ved at koncentrere sig, hukommelsesproblemer
  • Manglende appetit, eller overdreven appetit
  • Forstoppelse, diarré. Slimet lugtende afføring
  • Dårlig cirkulation, kolde fødder og hænder
  • Huden ser grå ud

Ufordøjet mad og giftstoffer

Symptomerne er reelt symptomer på ufordøjet mad som bliver til giftstoffer i dit system, og som kroppen ikke formår at udskille. Indenfor ayurveda kaldes det ama, og det siges at ama er roden til de fleste udfordringer vi har i vores kroppe og sind.

Giftstofferne, eller ama, starter i vores fordøjelse, men hvis det løber løbsk, så er kroppen så smart indrettet at den kan opbevare det rundt omkring i kroppen, den spreder det for at det skal gøre mindre skade, fx i fedtdepoter, i det dybe væv, nervetråde, organer, huden, hjernen.

Man kan også tale om ikke-fysiske giftstoffer, altså det vi forurener vores sind med. Det kan være ufordøjede oplevelser, følelser, erfaringer og negative tanker, som blokerer for den rene gennemstrømning og derved også kan være med til at skabe ama i kroppen.

Hvad skaber ama?

Ved at vende blikket mod de oplevelser vi har, kan vi blive bedre til at mærke hvad der skaber fordøjelsesbesvær og uhensigtsmæssige følelser i os, og som derved skaber ama. Generelt kan det opsummeres til at det er ting vi vælger at gøre, enten ubevidst eller fuldt bevidst. Ved at blive opmærksom, erhverve sig viden og agere ud fra positive erfaringer, kan vi skabe en vedvarende ændring, et indre samspil. Ved at løse problemerne nedefra, rydder vi op i fundamentet, så vi får en god og solid base at bygge ovenpå og opad, i stedet for at forsøge at kamuflere problemet oppefra og ned.

Følgende er værd at starte med at blive opmærksom på:

  • Overspisning og/eller at spise på følelser
  • Forkert kombination af madvarer i forhold til din kropstype
  • Tung mad: Store mængder af kød, mælkeprodukter, pasta, friturestegt (olieret) mad, ost
  • Store mængder af kold mad/raw food, eller mad fra køleskab
  • Forarbejdet mad/færdigmad. Mad med højt indhold af sukker
  • For store mængder af sødt, salt og sur (syreholdig) mad
  • Stress og negative tanker
  • For meget søvn/for lidt søvn
  • Mangel på daglig rutine
  • Mangel på motion/for meget motion
  • Ubearbejdede og undertrykte følelser og oplevelser
  • At sove før den mad man har spist er fordøjet, sove lange lure om dagen
  • Alkohol og stimulanser

Ovenstående er ikke en komplet liste, men mere en liste som kan være en slags rettesnor, til dem der netop er startet på den indre rejse mod deres egen sundhed. Det der virker for nogen, virker ikke for alle.

Effekten af lav agni og for meget ama

Den dårlige fordøjelse og efterfølgende ringere optagelse af næringsstoffer påvirker vores krops væv.

Vores kroppe består af 7 fysiske lag/væv (dhatus).
1) Rasa: Plasma
2) Rakta: Blod
3) Mansa: Muskelvæv
4) Meda: Fedtvæv
5) Asthi: Knoglevæv
6) Majja: Knoglemarv
7) Sukra: Æg- og sædceller

Dhatu betyder “opbyggende element” på sanskrit og vores mad tilfører næring, en efter-effekt, der opbygger de 7 lag oppefra og ned. Når man har en doshaubalance, forstyrres fordøjelsen, som igen forstyrrer lagene. Forstyrrelsen udspringer af en ubalance i fordøjelsesilden (agni), som kan være for svag eller for svingende. Er en dhatu forstyrret er den underliggende dhatu det også. Får
man ikke den korrekte næring (efter ens doshasammensætning) vil man på et tidspunkt opleve ubalancer i lagene.

Summen af alle lagene kaldes ojas, og er kroppens vitale energi, eller udstråling. Hvis der ikke kommer nok næring vil vores krops vitale energi falde.

Hvordan bevarer vi en god fordøjelse og mindsker ama

Der er mange små tiltag som kan støtte os i at vedligeholde en mere balanceret forbrænding. Ved at kende vores kropstype, lære at lytte til vores indre stemme, og mærke efter hvad vores krop sender tilbage, kan vi pejle os ind på, hvad der er glat med vores fundament.

Ayurvedaen giver os lidt forslag til at komme igang med en oprydning i vores vaner.

  • Prøv at have en dagsrutine. Spis på de samme tidspunkter hver dag og undlad at springe måltider over. Se fx på det ayurvediske ur for døgnet og afprøv hvordan det føles at følge en rutine.
  • Aftensmåltidet bør være let og ikke for sent, da fordøjelsesilden er lav på dette tidspunkt af døgnet. Midt på dagen er fordøjelsesilden højest, og det er her der fortrinsvis bør spises det største måltid.
  • Bevæg dig. Dyrk motion og gå ture, alt efter din kropstype, døgnet og årstiden.
  • Udtryk dig klart og tydeligt, undertryk ikke de følelser og oplevelser du har.
  • Drik ikke store mængder koldt vand, det kræver en stor mængde energi for kroppen at opvarme vandet til kropstemperatur, og det kolde vand sænker peristaltikkens bevægelser.
  • Drik ikke kolde drikke lige før, under måltidet, eller umiddelbart bagefter. Er du tørstig under måltidet, så drik tempereret vand. Koldt vand slukker ilden og udvander fordøjelsesenzymerne.
  • Sid ned når du spiser, og tyg maden grundigt. Mad der ikke er tygget er sværere at fordøje.
  • Undgå at tage bad/svømme umiddelbart efter et måltid, da det sænker fordøjelsesilden.
  • Mærk efter om bestemte fødevarer ikke er gode for dig, også selvom du har lyst til dem.

Vil man gerne lidt dybere ned, så er det en god ide at få hjælp til at finde sin baseline (den kropstype du er født med) og den ubalance du eventuelt oplever.

Inden for ayurvedaen bruger man pancha karma behandlinger til at komme af med overskydende ubalancer og ama. Pancha betyder 5 og karma betyder actions (behandlinger). Disse 5 består af behandlinger som renser en nedefra og op eller oppefra og ned, alt efter hvori personens ubalancer manifesterer sig.

Når uheldet er ude – hurtig lindring

LAV fordøjelsesild: Når agni er lav er der brug for at booste den indre ild, så fordøjelsen kan komme i sving, samt at sørge for ikke at puste den ud igen.

  • Spis mere pittaholdig mad. dvs. mad der stimulerer: Ingefær, chili, hvidløg, kanel, kardemomme, nellike, lakrids, honning, salt, te med varmende/stimulerende urter/krydderier fx Tulsi. (Tulsi Tummy)
  • Undgå kokosolie til madlavning og oilpulling.
  • Drik ikke kolde drikke og undgå at spise kolde fødevarer.
  • Hold dig varm og sørg for at få rørt dig. Fx. Yoga stillinger der stimulerer pitta og er varmende.
  • Toiletbesøg på faste tider, gerne når tyktarmen er aktiv tidligt morgen.

HØJ fordøjelsesild: Når agni er høj er der brug for at dæmpe den overaktive ild. Måske har der været et overindtag af stimulerende fødevarer.

  • Spis mere vata/kaphaholdig mad. Dvs. mad der køler og dæmper: Æbler, pærer, kokos, agurk, bladgrønt, mælk, ost, is, kolde drikke, ris, mungbønner og grønne linser.
  • vælg kokosolie, ghee eller solsikkeolie til madlavning.
  • Dyrk motion der ikke skaber varme, fx yoga der stimulerer kapha.
  • Kolde gys under bruseren. Undgå sauna.
  • Te på kølende/dæmpende urter fx: pebermynte og mynte (fx Tulsi Peppermint)
  • Tilfør maden kølende krydderier som spidskommen, dill, koriander frø og de friske blade, safran.
Tilbage i balance

Læg mærke til de signaler din krop sender dig. Når du opdager at din mave falder til ro og finder ind i sin naturlige rytme, så skal der stille og roligt skrues ned for enten det meget stimulerende eller det dæmpende, så du igen kan spise efter din grund dosha sammensætning. Indenfor ayurveda siger man at samme øger samme, så tænk modsat når du skal finde tilbage til balancen. Altså oplever du en varm og brændende fornemmelse, så er det en pitta ubalance, omvendt hvis det hele er gået i stå, så er der for meget kapha. Ved at mærke efter og kende til “modgiften” kan du støtte din krop til at komme tilbage i balance.

Hvis du vil vide mere om vata, pitta kapha kan du læse mere her. Det kan måske give dig et fingerpeg om din sammensætning.