En balanceret kost –  den 1. søjle

Indenfor Ayurveda er en balanceret kost en hovednøgle til at løse ubalancer i kroppen. Eftersom både vi mennesker består af 5 elementer i en given fordeling (doshasammensætning), og naturen omkring os består af 5 elementer i en eller anden given fordeling, er det et spørgsmål om at tilføje de elementer der er underrepræsenteret
i ens unikke sammensætning. Man kan derved regulere og tilpasse sin kost fuldstændig, så man imødekommer sin egen unikke sammensætning.

Ayurveda inddeler vores mad kvaliteter (gunas) og i 6 smage. De 6 smage er knyttet til 2 elementer hver, og kan derved kategoriseres efter hvilken dosha de påvirker. Derudover opdeles de 6 smage efter kold energi og varm energi. Til sidst skal det nævnes at vores fødevarer også har en efter-fordøjelseseffekt i vores system.

Overordnet inddeles vores indtag af føde (og øvrige indtag fra verden) altså i 3 kvaliteter, og vi har brug for dem alle 3. Ratioen eller mængdefordelingen er afhængig af årstid, lokation, dagsform og grunddosha. Lad os kigge lidt på de forskellige kvaliteter.

---

Gunas – kvaliteter

• Sattva: Frisk og lavet af gode råvarer, vegetarisk, balanceret efter doshasammensætning og ubalancer.
• Rajas: Stimulerende. fx te, kaffe, alkohol, løg, hvidløg, chili, Mildt stimulerende: salt, ingefær.
• Tamas: Færdigproduceret og frossen mad. Fedtholdig mad. Ikke-vegetarisk. Også: Nødder, mælk, bønner og bælgfrugter.

Rasa, Vipaka og Virya – de 3 niveauer næring opleves på

Der er 3 niveauer vores indtag af føde opleves på i vores krop. Ofte er det sådan at mange kan genkende tilbøjeligheder til at foretrække specifikke smage, når deres krop er i ubalance. Faktisk kommunikerer vores krop til os, vi har enten bare for travlt til at lytte, overdøver dens signaler med noget andet, eller måske vælger vi den craving som fastholder os i en cyklus/en bestemt energi.

1. Rasa – smag.

Rasa er den umiddelbare smag på tungen, som vi oplever når vi spiser fx et æble. Den første smag som opleves i vores mund.

• Sødt: Vand + jord => Kapha
• Syrligt: Ild + jord => Pitta + Kapha
• Salt: Ild + vand: Pitta
• Krydret: Luft + ild => Vata + Pitta
• Bitter: Luft + rum/æter => Vata
• Astringerende (tør/ru): Luft + jord => Vata + Kapha

Vores måltider bør helst indeholde alle 6 smage for at nære vores kroppe. Men der er forskel på den optimale fordeling, alt efter hvordan ens doshasammensætning er og om der er en ubalance (sygdom).

Som udgangspunkt bør man ved forhøjet vata, pitta og kahpa sørge for følgende fordeling:

• Vata (høj/ubalance):Sød, syrligt, salt. Begræns (luft-elementet): krydret, bitter, astringerende.
• Pitta (høj/ubalance): Sød, bitter, atsringerende. Begræns (Ild-elementet): krydret, syrligt, salt.
• Kapha (Høj/ualance): Krydret, bitter, astringerende. Begræns (vand-elementet): Sød, syrligt, salt.

2. Virya – effekten på fordøjelsen

Den energi vi via maden tilfører vores system har også en effekt på vores fordøjelsesild (agni). Det er enten en der øger ilden (varm) eller sænker den (kold).

• Ushana Virya: Varm => krydret, syrligt, salt (Pitta fødevarer)
• Shita Virya: Kold => Sød, bitter, astringerende (Vata og kapha fødevarer)

3. Vipaka – efter-fordøjelseseffekt på vores krop

Der findes 3 typer af Vipaka. Efter fordøjelseseffekten af det vi har spist, kan enten være sødt, surt eller krydret. Fx. smager en citron surt, dens kvalitet er varmende (som alle citrusfrugter) og efter-fordøjelsen er sur. Der findes en ganske udemærket oversigt over de mest almindelige fødevarer, hvor man kan se deres henholdsvis 3 niveauer og kvaliteter: HER

God søvn – 2. søjle

Søvnproblemer skaber ubalancer uanset hvilken sammensætning man har. Nattens skal bruges til at genoplade krop og sind og der bør tages højde for det Ayurvediske kropsur.

Tidspunkt	Organ	Dosha	Herskende følelse	Anbefalet aktivitet
Kl. 24-2	Hjerte	Pitta	Glæde. Alle uforløste og dybt rodfestede følelser	Søvn
Kl. 2-4	Milt	Vata	Vrede	Søvn
Kl. 4-6	Tyktarm, blære	Vata	Angst	Opvågning, meditation.
Kl. 6-8	Lunger	Kapha	Sorg, tristhed	Blid træning, yoga eller en gå-tur
Kl. 8-10	Bugspytkirtel	Kapha	Tilknytning	Kl. 8 morgenmad. 9-10 fordøjelse
Kl. 10-12	Mavesæk, tyndtarm	Pitta	Vrede, angst	Fordøjelse
Kl. 12-14	Hjerte	Pitta	Glæde. Alle uforløste og dybt rodfestede følelser	Kl. 12 frokost. 13-14 fordøjelse
Kl. 14-16	Lever, galdeblære	Vata	Vrede, had, uvilje	Fordøjelse
Kl. 16-18	Tyktarm, nyre	Vata	Angst, frygt	Aftensmad
Kl. 18-20	Lunger	Kapha	Sorg, tristhed	En gå tur eller blid yoga
Kl. 20-22	Bygspytkirtel	Kapha	Tilknytning	Fordøjelse og hvile
Kl. 22-24	Mavesæk, tyndtarm	Pitta	Vrede, angst	22.00 sengetid

Hvis man har søvnproblemer, bør man undgå stimulerende fødevarer og aktiviteter 2 timer før sengetid.

Man kan eventuelt vælge at drikke en beroligende te, Tulsi sleep, eller lave en golden milk inden sengetid. Der findes flere forskellige Ayurvediske urter der dæmper vata og beroliger.

Disciplin – kontrol 3. søjle

Her fletter Ayurvedaen sammen med yogaen, da kontrollen henviser til en yogisk tilgang.
Bharmcharya (diciplin) er en del af Yama, som kan beskrives som de ting man ikke bør gøre. Yama er det første trin på stigen (ud af 8 trin) og indeholder 5 leveregler, hvoraf den
sidste er bharmcharya, der kan oversættes med cølibat, eller mere nutidigt diciplin/kontrol, holde fokus på sin energi så den bruges optimal og siver ud. Det handler blandt andet om ikke at forbruge store
mængder energi på sexuelle udskejelser, eller sørge for at vælge de mest optimale tidspunkter (for kvinden er der her tale om at kigge på sin cyklus, samt månefaser mm), for mænd handler det om at begrænse hyppige udløsninger. De færreste i dag vælger at leve i selvvalgt cølibat, og det handler mere i dag om at være bevidst omkring sin energi og hvor man anvender den og til hvad.

“Kontrol” over sanser:

Indenfor Ayurveda har vi 10 forskellige sanser, der opdeles i “viden sanser” og “action sanser”.

• Pancha Gyanendria – 5 viden sanser
  Øje, øre, lugtesans, smag, følesansen
• Pancha karmendria – 5 action sanser
  Hænder, fødder, tale, endetarm, kønsorganer

Det handler ikke om at opnå en robotagtig tilgang til livet og kroppen, det er jo dine sanser du oplever livet igennem, men mere at kultivere en nysgerrighed, så du kan øve dig i at observere hvad der er på færde og hvorfor. På den måde kan vi ændre den reaktion der bunder i historier og følelser og i stedet  vælge at agere fra et højere sted. Vi må altså gerne mærke at vi er i live, men øve os i at være opmærksomme på at sanserne ikke sidder ved både er chauffør og kortlæser i vores indre bil.

En yogisk praksis stimulerer en eller flere kvaliteter og doshaer. Vi kan også anvende naturen som direkte stimulering af vores kvaliteter og doshaer, da naturen altid har alle 5 elementer repræsenteret, samt undersøge de historier der dækker over vores videre vej fremad via SoulFlow,